De sidstnævnte danner plak og tandsten (bløde og hårde belægninger på tænderne). Og det er giften fra de skadelige belægninger, der forårsager tandkødsbetændelsen. Bliver betændelsen ikke behandlet, vil kroppen reagere mod giftstofferne. Tandkødet hæver, bliver ømt og begynder at bløde - f.eks. ved tandbørstning.
Sker dette, bør du få tandlægen eller tandplejeren til at undersøge, om der er tale om paradentose.
Bakterier og belægninger skal fjernes
For at behandle paradentose skal belægninger helt væk, ellers formerer bakterierne sig hurtigt igen. Det er imidlertid vanskeligt at opnå med en traditionel behandling alene. Plak og tandsten må jævnligt fjernes med håndinstrumenter eller ultralyd.
Behandlingen er vanskelig, da tandkødet er ømt og hævet, og tandlægen eller tandplejeren skal rense helt ned i bunden af tandkødslommerne.
Indgrebet foregår derfor ofte under lokalbedøvelse.